Indkalde til et møde
Du kan planlægge møder i Microsoft Office Outlook Web Access ved at sende mødeindkaldelser. Mødeindkaldelser er aftaler, hvor andre brugere er inviteret.
-
Klik på Ny i værktøjslinjen i Kalender.
-
Skriv navnene på de personer, der skal modtage mødeindkaldelsen, i boksene Nødvendig og Valgfri.
-
Udfyld boksen Ressourcer for at angive konferencelokale eller udstyr, du vil bruge under mødet.
Tip! Du kan også føje navne og ressourcer til mødeindkaldelsen ved at klikke på Nødvendig, Valgfri eller Ressourcer. Herved åbnes dialogboksen Søg efter navne, så du kan søge efter en person i firmaets globale adresseliste eller dine kontaktpersoner eller efter en ressource i den globale adresseliste. Når du har fundet personerne og ressourcerne, kan du føje deres navne til mødeindkaldelsen ved at markere navnene og klikke på Nødvendig, Valgfri eller Ressourcer ved siden af Føj modtager til.
-
Klik på Tidsplaner på værktøjslinjen for at kontrollere deltagernes tidsplaner. På den måde kan du vælge et tidspunkt, hvor alle er ledige.
-
Som standard er afkrydsningsfeltet Anmod om svar markeret. Hvis du ikke ønsker, at modtagerne af mødeindkaldelsen skal sende deres svar til dig, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet.
-
Skriv mødets emne i boksen Emne.
-
Skriv det sted, hvor mødet afholdes, i boksen Sted.
-
Vælg dato og klokkeslæt på listerne Starttidspunkt og Sluttidspunkt.
-
Klik på Gentagelse på værktøjslinjen, hvis mødet skal finde sted med regelmæssige mellemrum.
-
Vælg, hvordan kalenderen skal vises, mens mødet finder sted, på listen Vis tidspunkt som. Det, du vælger, (Optaget, Foreløbig, Ledig eller Ikke til stede) er det, der vises for andre, når de ser din og alle deltagernes kalendere.
-
Skriv den meddelelse, der skal ledsage mødeindkaldelsen, i meddelelsesteksten, og klik på Send.
Der sendes en mødeindkaldelse til hver enkelt mødedeltager, og det nye møde tilføjes i kalenderen. De, der modtager mødeindkaldelsen, kan vælge at acceptere eller afslå den.
Følgende tabel viser yderligere indstillinger, der er tilgængelige på værktøjslinjen.
Knap
|
Forklaring
|
|
Vedhæfter et dokument eller andet relevant materiale til mødeindkaldelsen. Yderligere oplysninger finder du i Vedhæfte en fil.
|
|
Tildeler mødet en høj, lav eller normal prioritet.
|
|
Videresender en mødeindkaldelse til personer, som ikke blev medtaget i den oprindelige invitation.
|
|
Angiver et gentagelsesinterval for mødet.
|
|
Finder et e-mail-alias, du har skrevet i boksene Nødvendig eller Valgfri. Hvis en modtager ikke genkendes, åbnes dialogboksen Kontroller navne.
|
|